Information omkring stråling fra forbrugsmåler
INFORMATION
For at forenkle aflæsningen af forbrugsdata har du fået installeret en Kamstrup forbrugsmåler.
Måleren har fået monteret et modul, der fungerer som sender af forbrugsdata og tilsikre, at dit forbrug fremover automatisk indrapporteres til Guldborgsund Forsyning. Dermed undgår Guldborgsund Forsyning helt at ulejlige dig ved måleraflæsning.
Den indbyggede sender overfører kun forbrugsdata fra måleren, når den bliver adspurgt fra Guldborgsund Forsynings hovedcomputer. Normalt sker det en gang om måneden.
Dataoverførsel sker helt lydløst og varer blot nogle få sekunder. Data overføres via radio, GSM eller kabel. Alle Kamstrups kommunikationsmoduler overholder relevante internationale regler og specifikationer om elektromagnetisk udstråling.
Senderens udstråling og sendeeffekt er ganske ufarlig og kan jævnføres med andre aparater, som findes i de fleste husstande i dag,
- TV-apparater
- Fjernbetjening til TV-aparater
- PC'ere
- Faxmaskiner
- Fjernbetjening til biler
- Babyalarmer
- Trådløs dørklokke
En typisk Kamstrup forbrugsmåler sender med en effekt, som ligger mellem 10 og 500 mW i den korte tid fjernaflæsningen varer. Til sammenligning har en almindelig mobiltelefon en effekt på 2.000 mW.



Få læst teksten op