Kloakrenovering i Nagelsti

Guldborgsund Forsyning påbegynder i uge 43 renovering af  kloakledninger langs Strandbyvej i Nagelsti.
 
Rørene repareres ved strømpeforing, der er en teknik til renovering af defekte kloakker, hvor et specialfirma skaber et nyt rør indeni det gamle ved hjælp af en særlig filt- eller glasfiberslange, der imprægneres med polyester, epoxy, eller silikat og udhærdes med varmt vand eller damp. Arbejdet udføres efter 'No dig'-metoden, hvilket vil sige, at man undgår større gravearbejder langs ledningen, der skal repareres. Arbejderne vil derfor ikke komme til at genere trafikken i større grad.