Nyhedsbrev - August

Bestyrelsen i Guldborgsund Forsyning godkendte umiddelbart før sommerferien en omfattende plan for renovering af renseanlæggene i Nykøbing Falster, Marielyst, Gedser/Gedesby og Stubbekøbing. De samlede omkostninger til renoveringerne forventes at løbe op i et trecifret millionbeløb, og projektet forventes at strække sig over ca. fire år frem til udgangen af 2021. Det forventes ydermere, at de omfattende investeringer kan gennemføres uden at optage lån. Til gengæld vil den økonomiske buffer, som vi har opbygget i løbet af de seneste par år, gradvist svinde ind.