Termofotografering

Guldborgsund Varme gennemfører i nattetimerne termofotografering af en række områder i Nykøbing F. med henblik på at lokalisere eventuelle utætheder i ledningsnettet. Det sker ved hjælp af droner, der overflyver og fotograferer ledningsnettet med et varmesøgende kamera. Så hvis du hører en summende lyd i luften, der minder om en bisværm, og måske ser et blinkende rødt lys, så er det en drone på optagelse.

 

Guldborgsund Fjernvarme har særdeles gode erfaringer med den nye metode til lokalisering af utætheder. Da vi første gang tog metoden i brug i 2017, lokaliserede vi 13 brud og 9 potentielle lækager, hvilket førte til en reduktion af vandspildet i ledningsnettet på næsten 30 %.