Information om renovering af vandledninger
Til beboere på Italiensvej, Maltavej og Monacovej
Guldborgsund Forsyning vedligeholder løbende vores ledningsnet for at sikre en stabil og sikker drikkevandsforsyning.
Jeres område er udvalgt til renovering af vandledningerne.
Arbejdet er opdelt i 5 etaper, og der vil blive arbejdet i to etaper ad gangen.
I kan se områderne, hvor der skal arbejdes, på nedenstående kort.
Hvornår foregår arbejdet?
- Opstart: Uge 19
- Arbejdstid: Hverdage kl. 7.00–16.00
Status på renoveringen
Renoveringen af Italiensvej, Monacovej og Maltavej blev undervejs mødt af en række uforudsete udfordringer, som påvirkede projektets fremdrift og tidsplan. For at sikre den bedst mulige løsning blev projektet midlertidigt sat på pause, mens der blev skabt overblik over de resterende arbejder.
Der er nu indgået aftale med en ny entreprenør, som skal færdiggøre de resterende etaper af vandledningsprojektet. Vi beklager de gener, som forsinkelserne har medført for vores kunder i områdets, og ser frem til at bringe projektet sikkert i mål.
Arbejdet genoptages
Vi forventer, at der vil være mindre aktiviteter i området fra den 1. september, mens de egentlige gravearbejder forventes at begynde den 7. september.
Arbejdet starter på Monacovej, hvor der graves i området ved Monacovej og Maltavej. De nye vandledninger etableres primært i arealet mellem fortov og kørebane, hvilket betyder, at indkørsler som udgangspunkt fortsat vil kunne benyttes.
Vandledningsarbejdet på Maltavej samt på Italiensvej nr. 26-42 og nr. 43-61 er allerede udført. Beboerne på disse strækninger vil derfor ikke blive direkte berørt af de kommende gravearbejder, men kan opleve øget trafik, da trafikken fra de områder, hvor arbejdet foregår, vil blive ledt ad alternative ruter.
Trafikale forhold
Mens arbejdet udføres, må der forventes trafikale gener. På de strækninger, hvor der graves, vil det i arbejdstiden ikke være muligt at passere med bil, cykel eller knallert.
Arbejdstiden er som udgangspunkt på hverdage mellem kl. 07.00 og 16.00.
Der vil blive opsat informationstavler i området, hvor vi løbende vil orientere om arbejdets fremdrift, herunder hvor vi arbejder, og hvilke områder der forventes berørt i den kommende periode.
Løbende information
Vi vil fortsat informere om projektets fremdrift, kommende aktiviteter og eventuelle ændringer, så alle berørte borgere har mulighed for at følge udviklingen.
Vi vil samtidig gerne takke beboerne for deres tålmodighed og forståelse gennem den udfordrende periode. Vi beklager de gener, projektet har medført, og håber, at den kommende fase af arbejdet vil forløbe både stabilt og sikkert.
Trafik og adgang i perioden
Sikkerhed har højeste prioritet – både for jer som beboere og for de medarbejdere, der udfører arbejdet.
- I dagtimerne vil der være delvis spærring for al kørende trafik i de berørte områder
- Fodgængere vil altid kunne komme til og fra ejendommene
- Ved arbejdsdagens afslutning åbnes der for ensrettet trafik
- Fra kl. 7.00–16.00 vil der ikke være adgang for biler i den aktuelle etape
Vi anbefaler derfor, at biler parkeres uden for den berørte etape
Vi vil løbende være i dialog med jer for at sikre adgang til ejendommene og for at begrænse generne mest muligt.
Vandforsyning under arbejdet
Der vil fortsat være vand i hanerne under hele projektet.
Ved til- og frakobling af de nye vandledninger kan det dog blive nødvendigt at lukke for vandet i korte perioder:
- Varighed: ca. 2–4 timer
- I vil blive informeret via SMS
- Varsling sker mindst 2 dage i forvejen, medmindre der opstår akutte situationer
Hvis du ikke allerede er tilmeldt, kan du tilmelde dig SMS- eller mailservice på:
SMS service – Guldborgsund Forsyning