Rent drikkevand er for os noget der er helt normalt, men sådan er det ikke alle steder i verden. Og det gælder også nogle steder i Danmark. På Vandets Dag sætter vi fokus på det rene drikkevand og vigtigheden af at bevare vores vandressourcer. Vi deler alle et fælles ansvar for at bevare denne ressource, så vi også i fremtiden har adgang til rent drikkevand.
I Guldborgsund Forsyning analyserer vi løbende vandet, så du fortsat trygt kan drikke vandet fra vores vandværker. Vi er også ISO 22000-certificerede, hvilket betyder, at vi lever op til skærpede krav til vandkvaliteten.
Her er nogle gode råd til, hvordan du kan bidrage til at passe på vandet:
- Brug vandet med omtanke: Reducer vandforbruget på badeværelset, i køkkenet og i haven. Tag kortere bade, tjek om dit toilet løber, og sørg for at din vandhane ikke drypper. Opsaml regnvand og genbrug det til havevanding eller rengøring.
- Beskyt grundvandet: Undgå sprøjtemidler i haven, da de kan forurene grundvandet.
Lad os i fællesskab bevare vores rene vand.