You are currently viewing Gravearbejde ved Nørre Alslev – trafikpåvirkninger

Gravearbejde ved Nørre Alslev – trafikpåvirkninger

Gravearbejde i forbindelse med kloakering

I forbindelse med projektet Kloakering i det åbne land udføres der i den kommende periode gravearbejde på Nykøbingvej, Stubbekøbingvej og Smedevej.

Arbejdet medfører midlertidige ændringer i trafikafviklingen, herunder indsnævring af kørebaner samt justerede forhold for cyklister og gående. Beboere vil fortsat have adgang til deres ejendomme, og der vil blive taget hensyn til udrykningskøretøjer samt nødvendig arbejdskørsel.

Der opsættes tydelig skiltning og afmærkning i områderne for at sikre trafiksikkerheden under arbejdet. Vi opfordrer alle trafikanter til at følge den midlertidige skiltning og udvise ekstra opmærksomhed.

Vi beklager de gener, arbejdet måtte medføre, og takker for forståelsen – og for at vi sammen passer på de medarbejdere, der arbejder langs vejen.

Nykøbingvej
På Nykøbingvej udføres der gravearbejde i forbindelse med kloakprojektet. Arbejdet foregår langs vejstrækningen, og cyklister henvises til modsatte side. Trafikken kan blive påvirket, men der sikres fortsat adgang for beboere og nødvendig arbejdskørsel. Midlertidig skiltning og afmærkning opsættes af hensyn til trafiksikkerheden – se skiltning på kortet her

Stubbekøbingvej
På Stubbekøbingvej gennemføres gravearbejde primært i og langs cykelstien. I arbejdsperioden omlægges trafikken, så én kørebane fortsat er farbar med lysregulering, mens dele af vejarealet anvendes som arbejdsområde. Cyklister og bilister skal være opmærksomme på ændrede forhold og følge den midlertidige skiltning i området – se skiltning på kort her

Smedevej
På Smedevej udføres der gravearbejde i boligområdet. Vejen er i arbejdsperioden lukket for gennemkørende trafik, og trafikken omdirigeres via alternative ruter, som fremgår af vedhæftet omkørselskort. Der vil fortsat være adgang for beboere, men der kan forekomme periodiske gener og nedsat fremkommelighed. Området afmærkes tydeligt for at sikre trygge forhold for både beboere og trafikanter – se skiltning på kort her og endnu et kort her

🚧 Vi passer på hinanden ved Smedevej 🚧
I forbindelse med vores igangværende gravearbejde ved Smedevej oplever vi desværre, at afspærringerne indimellem bliver overset af gående og cyklister. Det kan skabe farlige situationer – både for dem, der færdes i området, og for vores medarbejdere.Afspærringerne er sat op for alles sikkerhed, og vi vil derfor gerne opfordre jer om at respektere dem og følge den skiltning.

Tak for jeres forståelse og for hjælpen med at passe på hinanden 👷‍♂️