Pressemeddelelse – Minimale prisstigninger fra Guldborgsund Forsyning i 2026

Bestyrelsen har godkendt projektkataloger og budgetter for det kommende år.

”Vi opererer i en usikker tid, hvor vi er nødsaget til at implementere og planlægge flere tiltag, der gør os i stand til at fastholde sikkerheden og kvaliteten omkring vores leverancer. Derfor hæver vi priserne minimalt,” udtaler Adm. direktør Niels Rasmussen.

I 2026 kan en standardfamilie1, forvente en mindre årlig stigning på ca. 565 kr. som svarer til ca. 47 kr. om måneden eller en stigning på 2,6 % samlet for alle 3 forsyningsarter.

Standardfamilie1
Vand, varme- og spildevandskunde med et årligt vandforbrug på 87 m3 i et hus på 125 m2 og varmeforbrug på 13.400 KWh.

Vandprisen stiger i forbindelse med myndighedskravet om investeringer i BNBO (Borings Nære Beskyttelses Områder). Vi introducerer derfor fra 2026 en BNBO-takst. Prisen på drikkevand fra egne vandværker i Nykøbing F, Stubbekøbing, Sakskøbing, Våbensted og Nysted stiger ca. 300 kr. årligt, for en standardfamilie1, heraf udgør omkostningen til BNBO 255 kr.

Prisen på vandafledning stiger ca. 51 kr. årligt, for en standardfamilie1.

Prisen på fjernvarme stiger ca. 214 kr. årligt, for en standardfamilie1.

Bestyrelserne med bestyrelsesformand Ole Bronné Sørensen og næstformand René Christensen i spidsen kommenterer priserne for 2026 med disse ord:

”I en tid med fortsat usikkerhed og markante investeringer for yderligere sikring af vores fælles infrastruktur er vi tilfredse med, at kunne præsentere selskabets budget for 2026. En standardfamilie1, der aftager alle 3 forsyningsarter vil opleve en mindre prisstigning på ca. 565 kr. årligt, sammenlignet med 2025.”

Samtlige priser og takster fremgår på vores hjemmeside her:
Prisliste vand
Prisliste varme
Prisliste spildevand

For yderligere oplysninger er pressen velkommen til at kontakte Adm. direktør Niels Rasmussen på: 4187 6902.